Average practice is a disaster, best practice an outlier …
Bent Flyvbjerg og Dan Gardner har skrevet en spændende bog om et emne, der gennem tiden har optaget flere af os: om store projekter der altid bliver dyrere end forventet, er færdige senere end forventet og i øvrigt slet ikke lever op til det skønmaleri, der fik os til at bifalde projektet i første omgang.
Storebæltsbroen gik 55% over budget, men det er langt fra en rekord i denne sammenhæng. Et andet eksempel er Operahuset i Sydney. Det skulle have taget fem år at bygge. Det tog 14, og det blev 1400 procent dyrere end forventet.
Bogens første eksempel er California High-Speed Rail, en højhastighedsforbindelse mellem San Francisco og Los Angeles. Togturen ville tage 2,5 timer, det vil sige ikke meget mere end den tid, det ville tage at køre til lufthavnen, tjekke ind og sætte sig i flyet. Togbilletten ville koste 86 dollars. Hele byggeriet skulle koste 33 milliarder og stå klart i 2020. Byggeriet blev påbegyndt, men i 2019 bekendtgjorde Californiens guvernør, at man kun ville bygge en del af strækningen. Den ville til gengæld koste 23 milliarder. Herefter ville det være op til en senere guvernør at færdiggøre togstrækningen og finde de 80 milliarder det vil koste at fuldføre planerne.
Lyder det bekendt? Det bliver det, inden vi er færdige med bogen. Eksemplerne er utallige, og der er også positive eksempler på store byggeprojekter såsom Empire State Building, der både overholder budgettet, er færdige til tiden og – ikke at forglemme – rent faktisk opfylder de/det formål der var årsagen til byggeriet, hvadenten det nu handler om indtægter, besparelser eller antal flyttede passagerer.
8,5 procent af alle megaprojekterne rammer rigtigt på budget og tid, og 0,5 procent (en halv procent!) rammer både udgifter, tid og forventede fordele. Beregningerne er foretaget på baggrund af forfatternes database, der i dag rummer 16.000 projekter, og bogen indeholder en interessant opgørelse over, hvilken type projekter der rammer mest ved siden af de indledende beregninger.
Når det går så galt, så har det naturlige årsager. Det budget og de drømme der præsenteres for dem der skal tage beslutning om finansiering er netop det: budget og drømme – løgnehistorier der anvendes til at sælge projektet.
Forfatterne har forslag til, hvorfor det går galt:
Projects don’t go wrong, they start wrong
Purposes and goals are not carefully considered
Alternatives are not explored
Risks are not investigated
Det handler generelt om planlægning og undersøgelse, om ikke at begynde med konklusionen, men være åben overfor kritiske spørgsmål – og have fokus på målet hele tiden. Udover planlægningen slås vi også med en sommetider let malplaceret optimisme der bor i de fleste mennesker, som når 80 % af alle bilister mener, at de kører bedre end gennemsnittet, når iværksættere går igang med deres projekter vel vidende, at langt størstedelen af alle små, nye virksomheder hurtigt lukker igen, eller når rygeren er overbevist om, at lige præcis han/hun ikke får lungekræft. Optimisme er fint, men den må godt være forbundet til fakta, historik, erfaring. Og så er der en ting fra forskningen, som man skal være opmærksom på, nemlig at forsøg kan gå skævt mange gange, før de går godt.
Repetition is the mother of learning
How Big Things Get Done er god at blive klog af, især hvis man er involveret i større projekter såsom motorveje, broer, kernekraftværker, forsvar, hospitaler. Hvad der gør bogen endnu mere aktuel, er klimakrisens nye behov for store projekter med hurtig gennemførelse. Bogen til brobyggere …
How Big Things Get Done
The Surprising Factors Behind Every Successful Project, from Home Renovations to Space Exploration
Bent Flyvbjerg and Dan Gardner
300 sider
Currency
Udgivet: 2023
Birte Strandby
Kommentar fra:
NEJ Til Kattegatforbindelsen og Højhastighedstog i Vestsjælland
Lars Bagge Hommel-Nielsen
AI-indhold
1͏0͏.͏ ͏j͏u͏l͏i͏, Facebook
Flyvbjergs jernlov og Christian Kochs advarsel – hvad betyder de for Kattegatforbindelsen?
DSB’s magasin Ud & Se har bragt artiklen “Det store rejsegilde” [1], som sætter fokus på, hvorfor danske megaprojekter så ofte bliver dyrere og mere forsinkede end planlagt.
Artiklen giver samtidig anledning til at se nærmere på forskningen fra den internationalt anerkendte danske professor Bent Flyvbjerg, som gennem flere årtier har analyseret tusindvis af megaprojekter verden over.
Flyvbjerg beskriver det, han kalder “jernloven om megaprojekter” [2]:
“Over budget, over time, under benefits, over and over again.”
Det betyder, at store projekter ofte bliver dyrere end budgetteret, tager længere tid end planlagt og leverer mindre samfundsøkonomisk gevinst end forventet.
Professor Christian Koch peger på nogle supplerende forklaringer med udgangspunkt i danske erfaringer. Ifølge ham handler udfordringerne ikke kun om optimistiske budgetter, men også om organiseringen af projekterne. Han fremhæver blandt andet:
• at Danmark kun gennemfører få megaprojekter og derfor har begrænsede muligheder for at opbygge og fastholde erfaring med ledelsen af dem,
•
• at projekterne ofte er teknologisk og kontraktmæssigt meget komplekse,
•
• og at der kan opstå det, han betegner som “loophole engineering”, hvor mangler eller uklarheder først bliver synlige undervejs og efterfølgende udløser omfattende ændringer og ekstraomkostninger.
•
Flyvbjerg og Koch har forskellige forskningsmæssige vinkler, men deres konklusioner peger i samme retning: Store anlægsprojekter kræver særlig omhu, realistiske forudsætninger og en uafhængig kvalitetssikring.
Christian Koch går et skridt videre end den traditionelle debat om budgetoverskridelser. Han peger på, at problemerne også handler om kompetencer, organisering og den måde, store projekter bliver planlagt og gennemført på. Han siger blandt andet:
“Der er simpelthen ikke nok mennesker med forstand på at styre et stort byggeprojekt, især ikke i det offentlige.”
og
“Byggeteknisk er vi ofte ramt af et dilemma. Danske firmaer er teknologisk underlegne i sammenligning med udenlandske entreprenører.”
Hvis disse vurderinger er rigtige, handler udfordringen ikke alene om økonomi, men også om, hvorvidt Danmark har den organisatoriske kapacitet til at gennemføre endnu et megaprojekt i verdensklasse.
Koch peger samtidig på en mulig vej frem:
“Først og fremmest skal man have en langt bedre folkelig forankring. Borgerne skal simpelthen inddrages langt mere i planlægningen af projekterne, de skal opleve at blive hørt. Hvis man inddrager befolkningen bredt, kan flere se værdien i et projekt, også selvom der eventuelt kommer en budgetoverskridelse.”
Det er et perspektiv, som er relevant i debatten om Kattegatforbindelsen, hvor mange borgere, kommuner og lokale foreninger gennem en årrække har efterlyst en tidligere og mere reel inddragelse i planlægningsprocessen.
Hvis Kattegatforbindelsen gennemføres, vil den blive et af de største infrastrukturanlæg i Danmarks historie. Projektet bygger på en række centrale forudsætninger om blandt andet anlægsomkostninger, trafikprognoser, billet- og biltakster, rejsetidsgevinster, finansiering og tilbagebetaling over flere årtier.
Det rejser derfor en række relevante spørgsmål:
• Er erfaringerne fra tidligere danske megaprojekter tilstrækkeligt indarbejdet?
•
• Er de økonomiske og trafikale forudsætninger robuste, hvis udviklingen bliver en anden end forventet?
•
• Er kvalitetssikringen tilstrækkeligt uafhængig?
•
• Er projektets organisering indrettet, så de risici, som både Flyvbjerg og Koch beskriver, bliver håndteret bedst muligt?
•
Flyvbjerg advarer bl.a. mod systematisk optimisme i megaprojekter. Koch peger på organisatoriske svagheder, teknologiske udfordringer og mangelfuld borgerinddragelse.
Tilsammen peger deres forskning på, at store infrastrukturprojekter ikke alene bør vurderes på deres visioner, men i lige så høj grad på kvaliteten af deres beslutningsgrundlag, organisering og risikostyring.
Hvis Danmark vælger at gå videre med en Kattegatforbindelse, bør beslutningsgrundlaget kunne dokumentere, at projektet er robust – også hvis de centrale forudsætninger om økonomi, trafik og gennemførelse viser sig at være mere usikre end forventet.
[1] https://www.udogse.dk/det-store-rejsegilde/…
[2] https://www.ti.org/pdfs/IronLawofMegaprojects.pdf