I vore dag siger navnet  Olga Eggers  formentlig ikke mange noget som helst. I de første ca. 30 år af 1900-tallet var hun en kendt, feteret kulturpersonlighed, forfatter, foreningsstifter og foredragsholder med et væld af progressive tanker. For så pludselig i 1934 at melde sig under det nazistiske hagekors og få lige så snart et rabiat syn på jøder. Hun stod øverst på modstandsbevægelsens liste over personer, der skulle internes, når befrielsen kom efter den tyske besættelse. Hun blev arresteret  den 6 maj 1945 – og døde i Vestre fængsel den 16 maj samme år, 69 år.

PhD og lektor ved Saxo-instituttet ved Københavns Universitet Sofie Lene Bak har nu trukket Olga Eggers frem i lyset. Det er gjort med så stor indlevelse, at læsningen om denne kvide, der døde i vanære og gled ud i glemslens mørke, fænger med det samme.

Olga Eggers var ud af adelig slægt. Hun blev født i 1875 på Sankt Thomas, hvor faderen var chef for fortet.

Olga blev som lille sendt hjem til sin farbroder og tante på Lolland – og her fik hun hele sin barndom og tidligste ungdom, selvom hendes far og mor og søskende i 1887 vendte hjem til Danmark

Olga Eggers gik i gang med et omfattende forfatterskab af romaner. De afspejlede hendes holdninger til blandt andet kvindefrigørelsen, moderskabets værdier m.m. Hendes bøger blev vel modtaget af både læsere og anmeldere.

En tid var hun en af Georg Brandes (mange) elskerinder. Hun var pot og pande med statsminister Thorvald Stauning og andre kendte personer. Det blev til talrige artikler i Social-Demokraten. Det blev til mange rejser, hvorfra hun skrev artikler,  blandt andet. en der udtrykte stor sympati for et folk i Afrika. Hun var en tid et aktivt medlem af Dansk Kvindesamfund og startede en del kulturpolitiske foreninger.

Olga Eggers var gift to gange. Den første mand blev hun skilt fra, og den anden døde kort tid efter brylluppet. Med ham fik hun en datter.

Sofie Lene Bak skriver: “Olga Eggers var forud for sin tid og foregreb en række af de erkendelser, som kvindebevægelsen har kæmpet med i generationerne efter hendes død”.

Olga Eggers meldte sig først ind Fritz Clausens nationalsocialistiske parti – og siden i  tre andre  versioner af nazipartier. Hun skrev hadefulde, ekstreme artikler om jøderne, bl.a. i nazi- dagbladet Fædrelandet og siden og med  endnu en mere krads krads pen om jøder i skriftet Kamptegnet.

Hun blev betragtet som en af besættelsestidens værste forrædere og havde stået til  en alvorlig fængselsstraf, dersom hun ikke var død.

Frustrationer og en tro på, at nazi-idelogien ville give kvinden er vigtig plads, var måske Olga Eggers bevæggrund. Måske …

Sofie Lene Bak noterer, at Olga Eggers` forfatterskab efter anden verdenskrig er slettet af litteraturhistorien. Ikke på grund af bøgernes litterære værdi, men fordi hun i den grad overskred kridtstregen og blev nazist. Bøgerne er ikke genoptrykt, selv om de ifølge Bak fortsat har en kvindepolitisk relvevans. Selv her 80 år efter hendes død.

Sofie Lene Bak har skrevet en væsentlig bog, der indeholder mange gode betragtninger om en række strømninger i 1900-tallets første halvdel og redeligt forklarer antisemitismens baggrund og konsekvenser. Hertil kommer en række tillægsoplysninger, som vil være helt ukendte for de fleste.

Trods og tragedie

En biografi om Olga Eggers

Forfatter Sofie Lene Bak

271 sider, ill.

Udkommet september 2025

Gyldendal

Anmelder Bjarne Gregersen